Prioritér nu den middagslur! Eller lad mig hjælpe dig med at prioritere den.

“Du skal sove, når baby sover”

Når baby sover middagslur, skal du også snuppe en lur.
Lyder det bekendt?

Det er et af de første råd, nybagte mødre vil møde! Og det er faktisk et super godt råd! Og et meget vigtigt råd! Prioritér nu den middagslur – og dermed dig selv.
Vi er super afhængige af vores søvn – det er en grundsten i hele vores trivsel. Men også et punkt, hvor vi ofte forsømmer os selv!
Det er super vigtigt at prioritere din egen middagslur, ligesom du prioriterer din babys.

For når baby endelig sover, så er der jo ro til lige at smutte i bad, eller til at tage opvasken, til at støvsuge, til at se et par afsnit af yndlingsserien på Netflix eller til at ordne vasketøjet…

Og førend man ved af det, så er baby vågen igen, og du skal atter være 100% på.

Ro på krop og sind

Måske vil du også hævde, at du ikke er træt, og at du ikke kan sove midt på dagen? Tro mig – det kan du! Hvis du altså giver dig selv lov.
Din krops stressniveau kan dog være så højt pga. forstyrret nattesøvn og skæv døgnrytme, at det vil tage nogle dages øvelse at mestre denne smukke kunst.

Du har brug for al den ro og hvile, du overhovedet kan få som nybagt mor. Du skal restituere ovenpå fødslen og du skal være i stand til at drage omsorg for et nyt menneske i døgndrift.
Derudover kommer der en masse skønne sideeffekter ud af at få tilstrækkeligt søvn, såsom bedre appetitkontrol, du ser friskere og yngre ud og dit immunforsvar fungerer bedre.

Derfor vil jeg meget opfordre dig til at lade opvasken stå, lade rodet herske og droppe Netflix et par timer og gå i seng.

Middagssluren er vigtigere end rodet, når du er nybagt mor

Få tid og ro til en Middagslur

Hvis du imidlertid har det, som jeg selv har det, så vil du sandsynligvis have svært ved at finde ro, hvis du ved, at pligterne venter på dig.
Jeg har simpelthen så ofte hørt mig selv sige “jamen, hvis jeg ikke ordner dette her (indsæt selv en eller anden huslig opgave) nu, så ved jeg jo ikke, hvornår jeg får ro til at gøre det”.

Mange velmenende venner og familiemedlemmer har forsøgt at forklare mig, at opvask, støvsugning og vasketøj ikke løbet nogen steder. Men jeg havde det bare bedst, når tingene var gjort!
Kender du det?
Og ja, det kan godt virke underligt, at man, selvom man går hjemme hele dagen, ikke kan nå andet end at passe baby og måske lige selv få lidt at spise, – men det kræver bare enorme mængder tid og energi at være fuldtidsmor for en nyfødt.

Jeg ved, hvor svært det er at lade rod være rod – men det er her, jeg kan hjælpe dig!

Jeg kan klare oprydningen mens du sover, og jeg kan lytte efter om baby vågner ude i barnevognen. Ingen opgave er for lille! Det vigtige her at skabe nogle gode vilkår for alle de skønne nybagte mødre derude.
.
Ring eller skriv til mig, hvis vi skal lave en aftale. Jeg kan feks komme et par gange om ugen, hvor du så ved, at din middagslur er sikret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *